Konge- og her tugvejen Kan vi hjælpe? Presse  
 
 

Historien om Aalborghus Slot

 
     
 

Aalborghus Slot er beliggende i smukke grønne omgivelser ved Havnefronten. Året rundt er der mulighed for at gå en tur i den skønne slotspark og besøge de underjordiske gange - også fangehullet.
Danmarks sidste borgerkrig ”Grevens fejde” var hård ved mange af landets borge, og Aalborgs gamle befæstning af sten og træ var ingen undtagelse. Ved oprørets slutning lå der således kun en ruin tilbage, hvor der før havde ligget en kongeborg.
Kong Christian III valgte derfor at flytte befæstningen fra sin placering ved byens sydlige grænse til en mere hensigtsmæssig placering klods op ad Limfjorden. Den nye fæstning skulle være i stand til at modstå beskydning fra kanoner, hvilket den gamle borg havde givet efter for.
Den nye placering ved Limfjorden skulle sammen med opførslen af en dyb voldgrav samt kanon-runddele ved borgens hjørner, sikre at fæstningen kunne forsvares mod både fjenden fra søen, samt fjender der kom ind fra Aalborgs sydside. Hermed sikrede kongen sig altså også mod oprør fra byens borgere, så historien om ”Grevens fejde” ikke kunne gentage sig. Slottet stod færdigbygget og klar til indflytning først i 1550’erne.
Slottet er siden hen været hovedsæde for kongens lensmand i Nordjylland og efter enevældens indførelse også for amtsmændene - en funktion slottet også har i dag, hvor det benyttes af Statsforvaltningen.  

 
 
idè & webdesign:KRAFTnewmedia.dk