Augustenborg Slot fra 1770-1776 er enestående, fordi det er det eneste gamle, helstøbte anlæg, der stadig er bevaret fra hertugdømmerne.
Det er opkaldt efter hertuginde Augusta af Glücksburg. Hendes mand, hertug Ernst, opførte i 1650' erne det første hertugslot på landsbyen Stavnsbøls jorder. Det nuværende slotskompleks i en sen rokokostil er opført i 1770'erne. Det trefløjede gul- og hvidkalkede anlæg er omgivet af en mægtig rektangulær slotsgård med ridebane. 

Det var hertug Christian August af Augustenborg, der ved Chr. 8.'s død i 1848 indledte den sørgelige konflikt om Sønderjylland ved at kræve den danske trone. I den derved følgende første slesvigske krig måtte hertugfamilien opgive slottet allerede i 1848.
Siden kom det smukke bygningskompleks til at tjene som lasaret og kaserne. Efter den anden slesvigske krig i 1864 blev Augustenborg indrettet til seminarium under tysk overopsyn indtil genforeningen 1920. Fra 1932 har slottet fungeret som psykiatrisk hospital. 

Slotskirken i nordfløjen er stedets største seværdighed et prægtigt lyst kirkerum med et søjlebåret galleri og tøndehvælvet loft. Alter og prædikestol er sammenbygget i den tidstypiske rokokostil. Alabastdøbefonten er skænket kirken i 1807 af den russiske zar Alexander 1. 
Vest for slottet er bevaret rester af den oprindelige barokhave i form af to lindealleer. Parken er siden omlagt til en landskabshave, som bl.a. rummer platan- og kastanjetræer samt en række store bøge. 

Slottet er centrum for en bymæssig bebyggelse, en slotsby efter tysk forbillede. Nord for Kongeåen kendes to danske paralleller: Tranekær på Langeland og Hørsholm i Nordsjælland.

Slottet er ikke tilgængeligt for offentligheden. Dog er der adgang til slotsparken, gårdspladsen, Augustenborg Slotskirke, der siden 1874 er sognekirke for Augustenborg, og et lille museum, der i tekst og billeder fortæller slottets og stedets historie.