|
Slottet med den karakteristiske kobberkuppel ligger på det højeste punkt i Bernstorff Slotshave i Gentofte. Det er opkaldt efter slottets første ejer, udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og er i lange perioder kongeligt residensslot. Der er offentlig adgang til slottet, som i dag fungerer som kursus- og konferencecenter.
Svenske Villa
Den gule trævilla - Svenske Villa - bliver købt af Christian 9.s Dronning Louise på den store Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888. I villaen er der i dag kunstudstillinger og café.
Slottet bliver i 1854 stillet til rådighed for den daværende kronprins Christian 9. I hans lange regeringstid (1863-1906) har slottet sin sidste store glansperiode.
Kongefamilien bruger stedet som sommerresidens og samler her i et halvt århundrede de fleste af Europas konge- og fyrstehuse. Edward 7. af England, den russiske zar, Kejser Wilhelm I og II af Tyskland, og Georg I af Grækenland bor på Bernstorff Slot.
Christian 9.s yngste søn, prins Valdemar, arver slottet i 1906 og bor her om sommeren til sin død i 1939. Efter hans død bruger kongefamilien ikke længere slottet, og det bliver hjemsted for Civilforsvarets Befalingsmandsskole. |
|