Konge- og her tugvejen Kan vi hjælpe? Presse  
 
 

Historien om Dronningens gobeliner

 
     
 

Besøg Christiansborg Slot, der huser De Kongelige Repræsentationslokaler med Riddersalen og Dronningens Gobeliner, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken, Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet.
Det nuværende Christiansborg Slot er det sidste i en lang række af bygninger, som har ligget på Slotsholmen i København. Christian 6. lod det middelalderlige Københavns Slot nedrive straks efter sin tronbestigelse, og han opførte i 1735-45 det første Christiansborg Slot, som imidlertid brændte i 1794. Det andet Christiansborg stod færdigt 1828, under Frederik 6., men også det brændte, i 1884. Det tredje Christiansborg blev så opført 1907-28, grundstenen nedlagt af Frederik 8., slottet indviet af Christian 10De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot ligger på slottets 1. sal, den såkaldte beletage, i den nordre del af hovedfløjen og i fløjen langs Prins Jørgens Gård. Lokalerne anvendes af Dronningen til nytårskure, aftenselskaber, gallamiddage og ambassadørmodtagelser.

Repræsentationslokalerne blev taget i brug ved en stor fest den 12. januar 1928, og man regner dette for slottets officielle indvielse.

Repræsentationslokalerne er rigt udsmykkede, såvel med kunstværker, reddet fra de to foregående slotte, som med udsmykninger af periodens bedste kunstnere, og endelig med en fornem nutidig tilføjelse i form af Bjørn Nørgaards gobeliner til Dronningen.
Man kommer til Repræsentationslokalerne ad Kongetrappen, hvorefter man til højre når Tårnsalen. Her ses en serie gobeliner med motiver fra danske folkeviser, tegnet af Joakim Skovgaard. Overfor ligger den ovale Tronsal med de to tronstole. Tronsalen er udsmykket med et stort loftsmaleri, malet af Kræsten Iversen, der forestiller Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1219.  Christian 9.´s Gemak rummer seks marmorbuster af henholdsvis Christian 9. og Dronning Louise, Frederik 8. og Dronning Lovisa og Christian 10. og Dronning Alexandrine.

 
 
idè & webdesign:KRAFTnewmedia.dk