|
På en bakketop i Dyrehaven ligger kongernes jagtslot med udsigt til Øresund, trækroner og et vidtrækkende jagtlandskab.
De historiske jagtmiddage på Eremitageslottet var enestående, for kongerne kunne begejstre sine venners ganer uden forstyrrende tjenere. Med et enkelt signal kom et fuldt dækket bord med vin, vildt og delikatesser op af gulvet. Slottet havde nemlig et indbygget elevatorbord.
På den måde kunne kongerne og gæsterne nyde en middag en eremitage – i ensomhed – og tale fortroligt uden nysgerrige øjne og ører.
Elevatorbordet er i dag væk. Det blev allerede kasseret i 1759, men resten af slottet står, som det gjorde i 1730’erne, dengang Christian 6. indlogerede sig på jagtslottet.
Fornem arkitektur - og natur udnævnt til verdensarv
Der blev ikke sparet på noget, da Christian 6. udsmykkede Eremitageslottet med guld, sølv, silketapeter og marmor – både den ægte vare og den kunstfærdigt håndmalede. Slottet stråler som i sin storhedstid efter en gennemgribende restaurering 2013.
Kongernes jagtlandskab i Dyrehaven, der omgiver Eremitageslottet, kom i 2015 på UENSCO’s liste over umistelig verdensarv.
Eremitageslottet er åbent for besøgende fra 1. juni til 31. august. |
|