Gurre Slot lå oprindelig på en holm mellem Gurre Sø og Lille Gurre Sø omgivet af vand og sump. Gurre eller Gorugh er et gammelt ord for sump. I dag er søen betydelig mindre, og slotsruinen ligger lige nord for Gurrevej ned mod Slotssøen, der er en udløber af Gurre Sø.
Man mener, at slottet først blev bygget i slutningen af 1100-tallet som et massivt tårn i flere etager. Men det er Valdemar Atterdag, der i midten af 1300-tallet udbygger fæstningen med en ringmur med fire hjørnetårne. Desuden bliver der opført flere bygninger rundt om fæstningen. Blandt andet en smedie.
I dag kan man se den nederste etage af det gamle centraltårn, der er bygget i kampesten, samt rester af ringmur og hjørnetårne. Ringmuren og hjørnetårnene er bygget af røde munkesten, og man har fundet en gammel teglovn lidt længere nede ved søen, hvor teglene formodentlig er brændt.
Valdemar Atterdag opholdt sig en hel del på Gurre, som han holdt så meget af, at han efter sigende skal have sagt: ”Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre”. Den udtalelse blev han ifølge sagnet straffet for. Det siges nemlig, at når uret i Tikøb Kirketårn slår tolv, kan man se Kong Valdemar komme jagende igennem skovene på en kulsort hest i følge af en flok glubske hunde med tunger, der hænger som ild ud af halsen.
Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot 55 år gammel, og stedet beholdt sin betydning helt frem til 1500-tallet, hvor det gik i forfald og derefter blev brugt som stenbrud.