Helsingørs klassicistiske lystslot med sit tilhørende grønne parkanlæg blev opført af en af 1700-tallets største europæiske arkitekter. I dag er slottet ved at komme til hægterne efter en gennemgribende restaurering oven på et angreb af ægte hussvamp.
Før Frederik 2.’s lysthus Lundehave blev til Marienlyst Slot, var tagterrassen et yndet opholdssted for kongens festende gæster. Men på Marienlyst var kobbertaget ikke til at gå på.
De kongelige kunne dog ikke dy sig for at kravle ud gennem den lille lem, og det betød, at taget kun holdt i omkring 40 år, før det var blevet så bulet og utæt, at det måtte skiftes ud. Nu er der lagt nyt kobbertag på Marienlyst Slot, og oven på det en ekstra tagterrasse, så kobberet gerne skulle holde længere denne gang.
En interessant detalje ved slottet er, at bagindgangen faktisk er den vigtigste indgang. Den er placeret oppe på tredje etage og vender ud mod Kongens Have. Det var herfra kongen ankom til slottet på sin hest eller i sin vogn, og derfor er slottets fornemste rum også placeret øverst oppe i slottet lige over for bagindgangen.
Marienlyst Slot er bygget af Niclas-Henri Jardin i 1759-64. Slottet  var kongeslot frem til midten af 1851, hvor Helsingør Kommune købte hele ejendommen. Siden da har Marienlyst Slot blandt andet fungeret som kurbadehotel, privatbolig, museum, repræsentationslokaler for Helsingør Kommunes byråd, og i de senere år som kunstgalleri.
Fra 2008 har slottet været lukket og afventer i dag efter endt restaurering i det ydre sin videre skæbne.
Det lille lystslot er opstået efter nedlæggelse af et gråbrødrekloster. Klostret blev efter reformationen omdannet til en kongelig avlsgård kaldet Lundehave. I 1587, året før sin død, lod Frederik 2. opføre et beskedent tårnlignende lystslot, tre fag bredt i tre etager på søjlebårne arkader. Det er dette slot, der danner det fremspringende midterparti i den nuværende 11 fag lange elegante hovedbygning. I 1751 afhændede kongehuset Lundehave, og i 1758 blev godssamleren, statsmanden A.G. Moltke af Bregentved ejer af stedet. Han lod huset ombygge og udvide i 1759-63 ved den fra Frankrig indkaldte arkitekt N.H. Jardin. Huset blev forsynet med guirlander, medaljoner og pilastre i overgangsstilen mellem rokoko og klassicisme, der kendes fra andre af Moltkes bygningsværker, først og fremmest Glorup på Østfyn.

Allerede i 1766 kom stedet tilbage i kongeligt eje, idet enkedronning Juliane Marie overtog pragtbygningen som sin sommerresidens og omdøbte Lundehave til Marienlyst. Slottets interiør med arbejder af Stanley og Pilo samt Jardins franske have hører til blandt Danmarks mest interessante anlæg fra 1700-tallet.

Marienlyst Slot, oprindelig Lundehave, tidligere lystslot i Helsingør. Frederik 2.s tre etager høje og tre fag brede belvederebygning fra ca. 1588 med udsigt over Øresund blev 1759-63 udvidet for A.G. Moltke (der blev ejer af slottet i 1758) af N.-H. Jardin i tidlig nyklassicistisk stil; både eksteriører og de fornemme interiører er bevaret til i dag.
Med rod i en klosterhave anlagdes i 1500-t. en renæssancehave, der siden omlagdes i både barok og landskabelig havestil, ligesom en stor landskabshave anlagdes uden for havemuren mod nord.
Anlægget foran slottet omlagdes i respekt for Jardins hus og have 1919-21 under G.N. Brandt. Lundehave overgik i 1760 til Frederik 5. og blev i 1766 overtaget af enkedronning Juliane Marie, der gav det sit nuværende navn.
I 1851 blev slottet erhvervet af Helsingør Kommune, og det har fra 1930 været museum med bl.a. en fin malerisamling.