Nyborg Slots betydning i Danmarkshistorien er ikke til at komme udenom. Her kommer Nyborg Slots historie helt kort fortalt.

Slottets grundlæggelse

Nyborg Slot omtales første gang i skriftlige kilder i 1193. Takket være nye arkæologiske resultater ved vi nu, at anlægget stod færdig med voldgrave omkring i 1209/10. Det vurderes derfor, at slottet er bygget cirka år 1200 som en ringmursborg. Kernen i den bevarede paladsbygning er fra begyndelsen af 1200-tallet.  Det store Vagttårn stammer fra omkring år 1300 og afløste et tidligere tårn i borgens nordøstre hjørne.

Første grundlov og sidste kongemord

Nyborg lå praktisk, midt i landet og ved vandet, og i 1200-tallet begyndte Kong Erik Klipping at benytte borgen som mødested til møder med rigets mægtigste mænd. Danmarks første grundlov blev således underskrevet af Erik Klipping i 1282 på Nyborg Slot. Da Erik Klipping siden blev myrdet, var det ligeledes på Nyborg Slot, at de formodede mordere i 1287 blev dømt fredløse for Danmarks sidste kongemord.

Middelalderens Christiansborg

Efter Erik Klippings død fortsatte Nyborg Slot med at være fast mødested for det, der kom til at hedde “Danehof”. Navnet Danehof blev tilsyneladende taget i brug i midten af 1300-tallet. Indtil da havde forsamlingerne mellem kongen og rigets “bedste” mænd heddet rigsforsamlinger eller hof. Her afgjordes spørgsmål vedr. domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. Op igennem 1300-tallet fortsatte man med at afholde Danehof på Nyborg Slot. Det var således også på Nyborg Slot, at 139 biskopper, rigsembedsmænd, rigsråder, ridder og væbnere i 1377 personligt gav deres fulde opbakning til Margrete 1.’s søn Oluf. Hermed var fundamentet for Kalmarunionen skabt. Det sidste Danehof i Nyborg blev afholdt i 1413.

Kongeslot i residensstaden

I 1525 blev Nyborg udpeget som landets første residensstad. Derfor begyndte man på store ombygninger på Nyborg Slot. Der blev indsat store, rundbuede vinduer i Vestfløjen, og i det indre fik flere af rummene geometriske mønstre på væggene og en særlig loftskonstruktion. I 1550’erne fulgte Christian 3. op med yderligere udbygninger og moderniseringer af Nyborg Slot. Slottet blev udvidet og forstærket for at kunne imødegå ny rækkevidde og styrke fra samtidens artilleri. Hvor middelalderborgens ydermure var op til cirka 1,25 m tykke, blev de forstærkede mure nu hele 3 m tykke!
Omkring byen og slottet blev desuden opført et voldanlæg, som blev yderligere udbygget i de følgende århundreder.

Efter kongerne

Under svenskekrigene i 1650'erne blev Nyborg Slot indtaget af svenskerne. Slottet blev som resten af byen og hele landet hærget af besættelsesmagten, som ikke efterlod sig meget, da de langt om længe drog hjem. Alt af værdi var bragt til Sverige som krigsbytte, og inventaret var blevet brugt som brænde i kaminerne. Det siges, at der overhovedet ikke var efterladt noget inventar, hvilket faktisk kan være sandt, eftersom man i dag ikke kender noget inventar, der oprindelig har stået på Nyborg Slot.
Efter krigen var kongen ikke længere interesseret i at opholde sig på det hærgede slot. Det resulterede i, at slottet blev overgivet til militæret, som rådede over det helt frem til 1913, hvor garnisonen flyttede fra Nyborg.

Slottet i garnisonstiden

Slottet blev nu benyttet til bl.a. tøjhus og kornmagasin. En del af skillevæggene forsvandt, og i kælderen blev der lavet store åbninger både i ydermure og skillevægge, sådan at man kunne køre rundt med vogne og kanoner dernede. I denne periode blev store dele af slottet revet ned. I 1670’erne blev det medtagne sydvestlige hjørnetårn revet ned, og i 1700-tallet fulgte det meste af syd-, øst- og nordfløjene. Vagttårnet blev reduceret til en lav, tom skal og indrettet til krudtmagasin, og den sidste rest af nordfløjen forsvandt i 1873. Stranges Tårn blev nedrevet i 1789, og i 1868 blev vægtergangen på Kongefløjen fjernet, for at tagkonstruktion kunne forenkles. Byggematerialerne blev genbrugt til arbejder på fæstningen og til restaureringen af Odense Slot. I midten af 1800-tallet opførte man to nye bygninger på Slotsholmen, der fungerede som værksteder for garnisonen.