| |
Roskilde Domkirke, der med sine spir stræber mod himlen, bærer historien om arkitekturens udvikling og kongernes liv og død. I 1000 har kirken haft en markant plads både i landskabet og i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bispestol, siden som kongemagtens gravkirke. Roskilde Domkirke blev indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste i 1995.
Myternes Kirke
Harald Blåtands navn har siden middelalderen knyttet sig til Roskilde Domkirkes historie. Hans portræt pryder en af kirkens søjler og kirken regnes fortsat som Harald Blåtands gravsted. Den tyske munk og historiker Adam af Bremen, beretter i 1060erne, at Harald efter sin død omkring 988 bliver bragt til Roskilde og begravet i den kirke han selv har grundlagt. Der findes ingen samtidige kilder eller arkæologiske spor der underbygger denne påstand, og det er derfor usikkert om Roskilde eksisterede på Haralds tid. Det ældst-bevarede dokument der omtaler byen Roskilde er fra 1022.
Svend Estridsen
Uden fysiske spor er det nærliggende at tro, at fortællingen om Haralds gravlæggelse i Roskilde Domkirke har rod i ønsket om at styrke Roskilde Domkirkes anseelse på et for kirken og Danmark kritisk tidspunkt. Netop da Adam nedskriver sin beretning er kong Svend Estridsen ved at anlægge en ny stor Domkirke i Roskilde. Kirkebyggeriet er et led i Svends politiske ambitioner om, at Danmark ikke alene skal frigøres fra tysk indflydelse i kirkelig henseende, men at Roskilde skal være som centrum i et nyt ærkebispesæde for hele Norden. I mange år mente man, at ikke bare Svend Estridsen, men også hans mor, Estrid, lå i Domkirken. En DNA-prøve foretaget i 2005 kunne dog påvise, at skeletterne i de to grave ikke er genetisk beslægtede, og de to er derfor ikke i familie med hinanden. Det er ikke Svend Estridsens mor, der er begravet, men en anden Estrid.
Harald Blåtand er ikke alene stamfar til kongeslægten. Han er også kongen, der samlede riget og kristnede danskerne. Rygtes det at Harald er begravet den nye domkirke vil det styrke kirkens anseelse og kandidatur. Dermed bliver Haralds påståede gravlæggelse en væsentlig og stærk symbolsk brik i et større politisk spil. Med tiden er også Haralds søn, Svend Tveskæg blevet knyttet til domkirkens kongebegravelser, men heller ikke denne påstand syntes at have meget bund i virkeligheden.
Ærkebispesæde
Svends Estridsens kirkebyggeri står færdigt i 1080. Det er en kirke opført i kalksten med et tilhørende kloster. Roskilde Domkirke bliver ikke ærkebispesæde, den ære går til Lund Domkirke i 1103. Op gennem middelalderen forbliver Roskilde Domkirke dog et magtfuldt og betydningsfuldt kirkeligt centrum i Danmark.
Teglstensgotikken
I midten af 1100-tallet sker der to store ændringer i den europæiske arkitektur, som får stor betydning for kirkebyggeriet i Roskilde. Gotikken afløser den romanske stil i store dele af Europa. Samtidig genopstår teglstenen som byggemateriale. Roskilde Domkirke er et af de tidligste eksempler på fusionen mellem teglsten og gotik – teglstensgotik.
Romanske kirkerum er typisk mørke. Tykke mure med små vinduer bærer de tunge stenlofter (hvælvinger). Gotikken er en stilart, der opstår i Frankrig omkring 1140. Ifølge Biblen skabte Gud lyset, og gotikkens mål er at skabe himmelstræbende kirkerum fyldt med guddommeligt lys fra store vinduer.
I gotikken hviler vægten fra stenlofterne på søjler i stedet for på murene. Det sker ved hjælp af tre elementer: ribbehvælvet og spidsbuen leder vægten fra hvælvingerne ned i søjlen, som holdes på plads af tunge stræbepiller.
Samtidig med at gotikken udvikles, genopdages kunsten at brænde tegl. Romerne byggede mange af deres templer, huse og paladser i sten af brændt ler. Når ler brændes ved en temperatur på omkring 1000 grader bliver det hårdt som sten. Med Romerrigets kollaps i midten af det første årtusinde går mange ting i glemmebogen, bl.a. kunsten at brænde tegl. I midten af 1100-tallet genopstår teglstenbrænderkunsten og breder sig udover Europa. I det ellers stenfattige Danmark får teglstenen hurtigt tag i kirkebyggeriet med de store kirkebyggerier i Sorø (klosterkirke) og Ringsted (skt. Bendts).
En gotisk ener
Hvornår den nuværende Domkirke påbegyndes ved vi ikke med sikkerhed. Tidligere mente man, at roskildebispen Absalon satte byggeriet i gang som et romansk kirkebyggeri i 1170erne, hvorefter biskop Peder Sunesen lader kirken bygge færdig i gotisk stil.
Nye undersøgelser konkluderer dog, at kirken ikke er påbegyndt som en romansk kirke. I stedet er den fra starten tænkt som en gotisk kirke, men hvor romanske elementer, såsom rundbuen stadig spiller en rolle. Domkirkens forbillede er næppe direkte fransk, men derimod er der tale om en gotik som ses omformet i tyske kirkebyggerier langs rhinen. Det er sandsynligvis biskop Peder Sunesen der omkring 1200 sætter byggeriet i gang. Kirken formodes at være næsten færdigbygget, da den brænder første gang i 1282.
Domkirken repræsenterer et nybrud i Danmark, men den får næppe den indflydelse på arkitekturen i Danmark, som man tidligere har ment. Med inspiration fra de store kirkebyggerier i Østersøens Hansabyer slår gotikken først for alvor igennem i Danmark omkring 100 år efter at Roskilde Domkirke står færdig.
Margrethe 1. i 1413
Næsten helt tilbage til oldkirken har det været kristen skik at lade sig begrave i kirkerne. Med tiden udviklede denne skik sig til kun at omfatte de velhavende og magtfulde: Herremænd, kirkefolk og fyrster. Svend Estridsen var den første danske konge man med sikkerhed kan sige blev gravlagt i Roskilde Domkirke. Men fra hans død i 1076 valgte danske konger andre kirker som deres gravsted.
I 1413 sker der noget afgørende i Roskilde Domkirkes historie. I 1412 dør Margrete 1. Hun har samlet Danmark, Norge og Sverige i en fælles union, Kalmarunionen. Hun har tætte forbindelser til Roskilde Domkirke, men vælger at blive begravet samme sted som sin søn, far og bedstefar: Sorø Klosterkirke. Allerede i 1413 henter biskoppen i Roskilde, Peter Lodehat hendes lig til Roskilde. Her begraves hun med pomp og pragt i en prægtig sarkofag. Roskilde Domkirke skal gravkirke for Kalmarunionens regenter.
Nyt gravmæle
I 2010 opsættes en ny kongeport udført af Peter Brandes, og Brandes indretter også Sankt Andreas Kapel, der bruges til små kirkelige handlinger. Samme år præsenteredes en model af et nyt gravmæle til regenten udført af kunstneren Bjørn Nørgaard. Prins Henrik døde den 13. februar 2018, men er efter eget ønske ikke begravet i domkirken. Dronningens gravmæle er færdiggjort og opstillet i Skt. Birgittes Kapel, men er skjult af en tildækning ligeledes udfærdiget af Bjørn Nørgaard, indtil regentens død. Læs mere om det nye gravmæle i menuen. |
|
